Begynder dit barn at blive for langt til juniordynen? Stikker de små fødder ud i fodenden? Så er det måske tid til at skifte til en voksendyne. Det kan dog være lidt svært at vurdere, hvornår det helt præcist er tid. Der er ikke et entydigt svar på, hvornår I skal skifte til voksendyne. For nogle børn kan det godt virke lidt overvældende med en voksendyne, da den er noget større end dem selv og tungere, end de er vant til.
Som regel kan man begynde med at afprøve en voksendyne, når barnet er vokset ud af tremmesengen og klar til en større seng. Man kan begynde, når barnet er mellem tre og fem år.
Der er flere fordele ved en voksendyne. Blandt andet at barnet kan puttes godt ind i dynen, så fødderne ikke stikker ud. En stor dyne kan også give tryghed, fordi man rigtig kan blive pakket ind. Det bedste råd er at afprøve og tale med dit barn om, hvad der føles godt.