Børn på 13 år føler sig store, næsten voksne og kan derfor have en tendens til at være modvillige overfor faste sengetider. Da søvn er særdeles vigtig for børns indlæring og sundhed i øvrigt, anbefaler eksperter, at 13-årige skal sove mindst 8 timer i døgnet, helst lidt mere. Dette varierer selvfølgelig fra person til person, men uanset hvor meget søvn dit barn har brug for, er der mange fordele ved faste sengetider.

 

Afhængigt af, hvornår teenageren forventes at være frisk og frejdig næste morgen, er en sengetid omkring kl. 21.30-22 fornuftig.

Udover den specifikke sengetid kan det anbefales at skabe en god atmosfære omkring det at skulle i seng, der ellers nemt kommer til at føles som en afbrydelse af alt det spændende, den 13-årige kan være i gang med.

Måske kan man sætte den sidste time, før barnet hopper i seng, af og til at læse en bog sammen, lave franske fletninger i håret eller ælte dejen til morgenmadsbollerne – hvad som helst, der er hyggeligt og giver mulighed for at koble af og afslutte dagen på en rar måde. Når man således forbereder sig mentalt på, at man snart skal sove, går det også meget hurtigere med at falde i søvn, når man rent faktisk ligger under dynen.

Her finder du vores store udvalg af enkeltsenge – perfekt til børneværelset

Comments are closed.