Hvilken pude skal jeg vælge? Et rigtig godt spørgsmål, da der findes et stort udvalg af puder. Det kan være lidt svært at navigere rundt i, men her giver vi dig et par råd til, hvad du skal overveje i forbindelse med spørgsmålet: Hvilken pude skal jeg vælge?
Der findes puder i mange forskellige kvaliteter og størrelser. En dårlig hovedpude kan desværre have fatale konsekvenser og være skyld i skader og ømhed i nakken. Den rigtige hovedpude støtter dine nakkehvirvler, så de bliver en naturlig forlængelse af din rygsøjle.
Du bør overveje, hvilke stillinger du foretrækker at sove i, da det betyder noget for valget af pude. Foretrækker du for eksempel at sove på siden, skal du have en fyldig og fast hovedpude, hvor fyldet ikke flytter sig. Kan du lide at sove på ryggen, skal puden primært stykke nakken. Her er specialpuder med skum et godt valg. Hvis du bedst kan lide at sove på maven, bør du anskaffe dig en flad pude, så din nakke ikke får en unaturlig bagoverbøjning.