For spædbarnets egen sundheds skyld og for at de nybagte forældre ikke skal tabe hovedet, er det alfa og omega, at barnet får en god start på livet som sovende. Det kan være farligt, hvis barnet ligger på en madras, der er for blød, da den ikke yder den optimale støtte til barnet, som kan komme til at ligge uhensigtsmæssigt.
Ligeledes skal madrassen være ren og uden rester af urin eller afføring fra f.eks. større søskende. Derfor skal man tænke sig om en ekstra gang, hvis man ønsker at genbruge babymadrassen og være sikker på, at den ikke er beskidt eller alt for slidt. Det er klart en fordel, hvis madrassen har et aftageligt betræk, så det kan få en kogevask i ny og næ. Hvad angår materiale, er koldskum at foretrække, fordi det har langt den bedste åndbarhed og er behageligt at sove på for den nyfødte. For at undgå eventuelt allergifremkaldende materialer kan det være en fordel at kigge efter produkter, der eksempelvis er Svanemærket eller økologiske, så du ved, at produktet ikke har en negativ indvirkning på dit barns sundhed.
Se vores udvalg af juniorsenge her
Da disse produkter ofte har et lidt større prisskilt end andre, er det op til dig som forælder at afgøre, om du synes, det er pengene værd med et sundere produkt, eller hellere vil spare lidt på madrassen og have mere til gode til alt det andet, der skal købes til den lille ny.