
Hvis du ofte mærker maven rumle på aftenens sidste timer, er en skål havregryn med mælk et oplagt valg som natmad. Du skal dog helst undgå at spise havregrynene, lige før du rammer sengen, da din krop kan have sværere ved at optage energien fra måltidet, mens du sover.
Dette kan betyde, at du vågner om natten og dermed modarbejder de mange gode egenskaber, havregryn i udgangspunktet har som måltid til natmad. Blandt disse fortrin er havregryns naturlige indhold af melatonin og D vitamin, der har en positiv indvirkning på din søvnrytme, da du vil føle dig naturligt træt, i stedet for at ligge forgæves og vente på, at bekymringerne forsvinder, og du kan falde i søvn. Havregryn er ligeledes en kilde til B vitamin og er dermed også gavnlig, hvis du har fået af vide af din læge, at du skal have mere af denne slags vitaminer.
Hvis du vælger at spise havregryn til aftensmad eller natmad, undgår du at vågne med rumlende mave midt om natten, da havregryn indeholder såkaldte langsomme kulhydrater, så der går lang tid, før du bliver sulten igen. Sammen med kulhydraterne hører stoffet serotonin, der har en beroligende virkning, og hjælper dig med at slappe af, inden du skal sove.